[et_pb_section bb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”3.0.47″][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”3.0.48″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”3.12.2″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]
Denne uges gæsteblogger er Kristine, som har instagramprofilen @Kristinevaldemar. Hun har brugt sommeren på at forberede den fineste og sjoveste skattejagt for byens børn og vi er så heldige, at hun gerne vil dele den med os 🙂
Hvis du skal holde pirat party så er den jo helt perfekt – men den kan også sagtens bruges som underholdning til enhver fødselsdag eller som Kristine har brugte den – nemlig som ferie sjov og ballade.
Vi giver ordet videre til Kristine.
Jeg hedder Kristine er 31 år gammel og bor sammen med Sebastian på knap 5 år, i Svendborg på Sydfyn. Vi elsker at lege og lave forskellige kreative aktiviteter sammen, som jeg poster på min instagram profil @Kristinevaldemar. Du er meget velkommen til at følge med.
Skattejagt
Jeg var som de fleste andre forældre lidt nervøs for sommerferien, for hvad skal man egentlig lige finde på som ikke koster alverden?
Jeg lavede en liste med gode ideer og den ene var en skattejagt. Først skulle det bare være for min søn – men så skrev jeg et opslag i en lokal gruppe. Der var mange der gerne ville være med, så vi endte på 8 børn og ditto voksne. Herunder kan I finde inspiration til at lave jeres egen skattejagt.
Inden vi gik i gang, havde jeg lavet et skattekort, samt et brev til børnene fra Kaptajn Prutskæg. I brevet stod der:
Rollinger og landkrabber
Mit navn er kaptajn prutskæg og mine pirater og jeg har gemt en skat til jer. Men vejen er lang og der er farlige og sjove opgaver I skal løse for at finde skatten.
I får det skattekort jeg har tegnet til jer og ved hver post får I instruktioner om den opgave I skal løse. Når opgaven er løst modtager I et bogstav, som til slut skal hjælpe jer med at finde skatten.
(Bogstaverne dannede ordet ”RØDT KRYDS”, som var det de skulle kigge når jagten var slut.)
Post 1 – Find dit piratnavn.
Lav en plakat som indeholder alfabetet. Ud for hvert bogstav skriver du et fjollet parat udtryk eller navn. Lad børnene finde deres forbogstav og første bogstav i efternavnet = deres pirat navn.
Post 2 – Naturkenderen.
Lad alle børn finde 6 ting i skoven.
Post 3 – Vælt Kaptajn Prutskægs Rom.
Tag 6 dåser, tegn, klip og lim sjove tegninger på hver enkelt dåse. Stil dem op i en pyramide og lad børnene vælte dem med en lille bold.
Post 4 – Gå planken ud.
På grund af varmen er krokodillen taget på ferie, og vandet udtørret. Placer et bræt på et par sten eller en træstub og lad børnene balancere hen ad planken.
Post 5 – Kanon kugle balance.
Lim en paptallerken fast på en ispind og lad børnene balancere 10 skridt med en sort ballon på den, uden at den falder ned.
Post 6 – Prøv havfruens lykke.
Gem små gaver i plastik kopper, dæk dem med en servietter og sæt en elastik omkring. Lad børnene prikke hul i servietterne indtil de finder den lille skjulte skat.
Post 7 – Test dit mod.
Tag en papkasse og lav et hul i den. Mal den sort og lim et skelet på (Det kan enten være et fra halloween eller et du selv klipper ud i karton) Lim en sten, lidt garn, en pensel og plastikpose i bunden af papkassen og lad børnene mærke og gætte hvad der gemmer sig i kassen.
Post 8 – Kaptajn klos yndlingsspil.
Find en masse gamle bøjler. Skru krogen af og sæt dem fast på et langt bræt. Lav en ring ud af en plastik ledning – tape den sammen og dekorer den med bånd, og lad børnene kaste ringen efter krogene.
Post 9 – Kokos bowling.
Fyld en masse flasker med vand eller sand. Stil dem op på græsset og forsøg én efter én at vælte dem med en kokos nød.
……….
Når alle opgaver er udført og alle bogstaver indsamlet, er det tid til at sætte dem sammen og finde ud af hvilket ord de gemmer på. Når ordet er fundet, er det tid til at lede efter det røde kryds, hvor skatten er gemt.
Skatten kan bestå af legemønter, spindelvæv, pirat tegninger, små edderkopper og en pose med slik. Derudover havde jeg selv lavet en hæklet skibsrotte til drengene, en hjemmelavet hårsløjfe til pigerne, en skattejagtsmagnet med navn, en tatovering og et diplom med navn. Men i virkeligheden er det kun fantasien som sætter grænser for indholdet af din skattekiste.
Da vi var færdige med skattejagten, tog vi hjem i vores have hvor min far stod og lavede pandekager til os alle.
Vi fik nye venner, jeg fik lavet en masse kreativt, som jeg elsker og nyder, og børnene havde en skøn dag.
– Nu er det din tur til at prøve
– Rigtig god fornøjelse
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]