1- 2 leveringsdage

Dagens blogindlæg fra gæsteblogger Rikke Fønsskov, som har IG profilen @fantasiogleg, er helt perfekt til dig som har en ”Byggemand Bob” som sidder derhjemme og keder sig. Her får du nemlig opskriften på din helt egen aktivitetsbane.

 3-2-1

BYG!!

Mange kærlige hilsner
Natasja og Tina

Aktivitetsbane og andet sjov

Jeg håber at ud kan bruge ideerne herunder, til lidt hyggeligt samvær sammen med dit barn/dine børn, vil du se mere til mine ideer så er du velkommen til at følge med på instagram @fantasiogleg

Rigtig god fornøjelse!
Knus Rikke

Genbrug mælkekartoner, toiletruller, sodavand
– alt hvad du kan finde

Det skal du bruge:
– Ris.
– Frugtfarve.
– Beholdere, dåser, flasker, toiletruller – kun fantasien sætter grænser.
– Tape (jeg har brugt gaffa, fordi det holder bedre)
– Skåle (til at fange risene)
– Et lagen eller en voksdug (så kan du bare samle risene op og bruge dem igen)

Sådan gør du:
Bland ris og frugtfarve, lad dem tørre på bagepapir hen over natten. Jeg har lagt mine til tørre i solens og kunne allerede bruge dem efter et par timer.

Find alle de ting du vil bruge, her er et par ideer:

Sodavandsflaske – klip den over, men behold skruelåget, så dit barn kan træne sin motorik.
Skyrbøtte – lav huller i, så den fungere som en si.
Mælkekarton, træner dit barn i at kunne åbne en mælkekarton.
Toiletruller, du kan lave en lille bane som risene løber igennem.

Byg sammen en bane, hvor risen kan løbe igennem -og så er det bare i gang med at lege 😊

TIP: Når du nu alligevel har lavet risene, så kan de faktisk bruges til mange andre ting!

Du kan blandt andet:
– Skrive alfabetet på et papir og lad barnet øve sig i at skrive bogstaverne i risene (læg dem i en bradepande)

– Kom risene i en skål, gem små ting i risene og lade barnet nu mærke efter tingene, forklare hvordan de føles og gætte hvad det er.

-Komme dem ind i en gammel sok, binde knude på og vupti har du en sansepose.

Genbrug med dåser

Denne leg er fantastisk!

De fleste af os lærer bedst igennem leg, så denne er spot on. Del 3 er til de større skolebørn, der har styr på ordklasser.

Det skal du bruge del 1:

– Metaldåser fra modermælkserstatning, dåsemad eller lign.
– Maling.
– Skuresvamp.
– En bold.

Det skal du bruge del 2:

– De malede dåser fra del 1.
– Forskellige madvarer/legetøj.
– Kniv.

Det skal du bruge del 3:

– Metaldåser
– Papir
– Tus
– Tape

Selve aktiviteten…

Del 1: Mal dåserne i de farver du ønsker eller pak dem ind i gavepapir. Når dåserne er tørre stiller I dem op og aftaler hvilken én I vil ramme.

Del 2: (Kan kun laves med dåser fra modermælkserstatning)

Lad barnet eller den voksne fylde en ting/madvare/legetøj i hver dåse.
Lav et hul i låget med kniven. Hullet skal være så stort, at du kan få hånden igennem.
Lad barnet stikke hånden ned i dåsen og derefter gætte på hvad det mon er der ligger dernede. Når dit barn har gættet hvad der er i dåse 1, kan det gå videre til dåse 2 osv.

Del 3:
Skriv navneord, udsagnsord eller måske engelske ord på et papir og klister et ord på hver dåse.

Fortæl barnet at det skal ramme et navneord, et udsagnsord osv.
Er det engelsk, så skriv det engelske ord på en dåse og det danske på en anden dåse. Først skal barnet ramme dåsen med det engelske ord og derefter den med det danske.

Ønsker du flere aktiviteter?

Brug rabatkoden “hjemmetid15” og få 15 % på Brev fra Påskeharen (intropakken)

Din Kurv