[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”3.0.47″][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”3.0.48″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.0.47″ parallax=”off” parallax_method=”on”][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”3.0.74″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]
Et Spa Party er den perfekte fest til de lidt større piger.
– Og dem som bare gerne vil føle sig lidt voksne…
Det kan være svært at finde frem til det helt rigtige tema til børnefødselsdagen. Specielt de lidt større piger kan være en udfordring, for hvad gør man når man gerne vil være voksen, men endnu ikke helt er det?
I denne alder, vil man gerne være sej. Man leger måske ikke længere, men hænger i stedet ud og man må for guds skyld ikke servere eller lave noget som er for pattebørns agtigt, for så er man da bare for pinlig… Og så står man der som mor, med alle sine talenter og ved ikke sine levende råd, for hvordan finder man et tema som er både sejt, en (lille) smule voksent og som samtidig er underholdende…
Svaret ligger faktisk ikke så langt væk, for findes der noget bedre end at blive forkælet – Og hvad skriger forkælelse mere end et lækkert Spa Party?
Et fødselsdagstema, som kombinerer enhver piges drøm. Her er der mulighed for at smukkesere sig, føle sig voksen og ikke mindst få fingere i nogle af de skønhedsprodukter som mor bruger (eller i hvert fald noget lignende) For børns hud er sart og det kan være svært at finde skønhedsprodukter som ikke indeholder parabener eller farve og duftstoffer. Løsningen kan derfor være at lave hjemmelavede skønhedsprodukter, som hverken indeholder tilsætningsstoffer eller er allergifremkaldende, men som stadig er super lækre og velduftende.
Her får du opskriften på en lækker hjemmelavet og velduftende body scrub, som enhver pre-teen vil elske 😊
Vanilje Body Scrub
Ingredienser:
- 4 spsk. hjemmelavet vaniljesukker eller kornene fra 1 vaniljestang.
- 2 dl. sukker
- 1 dl. Olivenolie
- 1 spsk. Honning
Sådan gør du:
Flæk vaniljestangen på langs og skrab alle kornene ud.
Hæld sukkeret i en skål, bland resten af ingredienserne i og rør det hele godt sammen. Fyld body scrubben i små patent glas og pynt dem evt. med et fint bånd og et manilla mærke.
Put et glas i hver Goodie bag og forær dem til dine Spa gæster – så de kan tage dem med hjem og nyde som minde om en skøn fest 😊
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]