Her får du talentfulde Astrid fra Kagelands bud på en fødselsdagskage

[et_pb_section bb_built=”1″ admin_label=”section”][et_pb_row admin_label=”row” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” background_size=”initial”][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text admin_label=”Text” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” background_size=”initial” _builder_version=”3.8.1″]

Vi har været så heldige, at Astrid fra Kageland vil dele sit bedste bud på en fødselsdags kage med os og jer kære læsere.  Så nu vil vi overlade bloggen i hendes varetægt – Læs bare med, og prøv den!  Det er en fantastisk fødselsdagskage!

 

Astrid får ordet:

Hej, jeg hedder Astrid Bern. Jeg er 28 år og bor sammen med min lille familie i København.

Jeg arbejder til dagligt som projektleder i designbranchen men har en lille sidegeschæft, hvor jeg laver kager til folk.

Det som jeg elsker mest ved at bage, er de uendelige muligheder for kreativitet – både når det kommer til smage og til pynt. Jeg elsker at finde nye ting at sætte sammen og at customize kager til folks ønsker. Jeg ved ikke noget bedre end at gøre andre mennesker glade og når jeg afleverer en kage, som er blevet LIGE som ønsket, bliver jeg selv vildt glad. Det er da win-win!

Jeg har fået lov til at dele en opskrift på en fødselsdagslagkage med jer. Jeg har valgt nogle klassiske smage, som man umuligt går galt i byen med. Kagen kan pyntes fuldstændig som man vil og skræddersyesi både pynt og farver til fødselsdagsbarnet.

Jeg håber at I har lyst til at give det et forsøg. Og hvis I synes det lyder lækkert med kage – men ikke orker processen – er I også meget velkomne til at kontakte mig direkte for at få et tilbud.

I kan finde mig på Instagram under Kageland eller I kan kontakte mig på astridskager@gmail.com

Kærlig hilsen Astrid.

Mit bedste bud på en fødselsdagslagkage.

Mit bedste bud på en fødselsdagslagkage. Kagen bliver bedst, hvis den laves dagen inden den skal serveres, så den kan nå at sætte sig. Pynten står derimod flottest, hvis denne først laves samme dag som servering. Jeg vil råde dig til at læse hele opskriften igennem, inden du går i gang. God fornøjelse!

Fødselsdagslagkage til ca. 16 personer

Ingredienser

Lagkagebunde
6 æg
145 g sukker
140 g hvedemel
1 tsk. Bagepulver

Jordbærmousse​
5 blade husblas
1 vaniljestang
250-300 g jordbær (friske eller optøede)
½ l piskefløde

Vaniljecreme​
5 æggeblommer
1 vaniljestang
100 g sukker
50 g Maizena
½ l sødmælk

Marcipanbånd og tal:
200 g ren marcipan
100 g flormelis
25 g glukosesirup
Evt. pastafarve

Pynt
¼ l piskefløde til opsmøring
Derover alt hvad hjertet begærer. Det kan f.eks. være friske bær, macarons, marengskys, fyldte chokolader, spiselige blomster, slik, krymmel, flag.

Udstyr, udover det almindelige:
Rund bageform (Ø 24 cm)
Kagering (min. Ø 24 cm)
Kageplast
Termometer

Fremgangsmåde
Dagen inden servering:

Lagkagebunde:

Start med at opvarme ovnen til 175 grader (ikke varmluft). Tag dernæst æggene ud af køleskabet. Når æggene har stuetemperatur, del dem da i blommer og hvider og kom dem i hver deres skåle.
Pisk æggehvidere stive i den ene skål. I den anden skål tilsættes sukkeret til blommerne og piskes derefter til en hvid og luftig masse.
Sigt herefter mel og bagepulver ned til æggeblomme/sukker-massen og vend massen rundt med en dejskraber indtil den er ensartet. Vend derefter forsigtigt de stive æggevider i massen indtil den er homogen. Pas på med ikke at vende dem for voldsomt elle hurtigt, da du så vil miste luftigheden fra æggehviderne.
For derefter en rund bageform (Ø 24 cm) med bagepapir i bunden, og hæld dejen heri.
Bag kagen i 40-45 minutter til den er gennembagt. Man kan teste bagningen ved at stikke en kødnål ned midt i kagen – hvis der ikke hænger noget fast på den, er kagen færdig.
Frigør kagen fra kageformen og afkøl den derefter helt på en bagerist.
Herefter skal kagen deles til 3 lagkagebunde. Brug en brødkniv og skær først en tredjedel ind på siden af kagen hele vejen rundt indtil du rammer midten. Flæk derefter resten af kagen i 2 dele på samme måde.

Jordbærmousse:
Inden du begynder på jordbærmoussen, skal du klargøre kageringen. Læg den første lagkagebund på det fad, hvor kagen skal serveres. Udenom lagkagebunden vikler du kageplast og dernæst kageringen yderst. Så er du klar til at lave jordbærmoussen.
Start med at lægge husblassen i blød i en skål med rigeligt koldt vand. Husblassen skal minimum ligge i vandet i 15 minutter.
Flæk herefter vaniljestangen og skrab vaniljekornene fri. Mas dem evt. med lidt sukker på bordet, så kornene skilles ad.
Stavblend dernæst jordbærrene til en homogen masse. Kom de blendede jordbær samt vaniljekornene i en lille gryde og opvarm massen til 70 grader, tag den derefter af varmen. Vrid så husblassen fri for vand og kom dem op i den varme jordbærpure. Rør hurtigt rundt indtil husblassen er smeltet. Kom dernæst den varme blanding op i en ren skål og lad den køle lidt.

Hæld piskefløden i en anden skål og pisk den til let skum. Kom en tredjedel af flødeskummet op i jordbærblandingen og pisk det hurtigt sammen. Kom derefter jordbærblandingen over i skålen med resten af flødeskummet og vend forsigtigt det hele sammen til en ensartet masse. Pas på med at vende det for hurtigt eller for meget, da massen så kan skille. Hvis du oplever at massen er lige ved at skille, stop da straks med at røre rundt.
Hæld herefter jordbærmoussen oven på den første kagebund i kageringen og læg kagebund nummer to ovenpå. Sæt fadet i køleskab, mens du laver vaniljecremen.

Vaniljecreme:
Start med at dele vaniljestangen og skrabe kornene ud – mas dem evt. med lidt sukker på bordet, så kornene skilles ad. Kom vaniljekorn, sukker og Maizena over i en tykbundet gryde. Tilsæt æggeblommerne og pisk det sammen. Tilsæt herefter sødmælken, men kom lidt i af gangen, så du kan piske alle klumper ud og få en ensartet masse. Tænd derefter for varmen på blusset og lad cremen varme op, mens du hele tiden rører i den. Skru ned for varmen når massen begynder at tykne. Når massen koger, pisk da konstant i den i 30 sekunder før du tager gryden af varmen. Cremen skal nu være tyk og have en konsistens som yoghurt. Hæld derefter massen igennem en sigte over i en ren skål, for at få eventuelle klumper væk.
Tag derefter kagen ud af køleskabet og hæld den sigtede vaniljecreme ovenpå kagebund nummer to og læg den sidste og tredje kagebund øverst. Sæt da kagen på køl, til dagen efter.

Forberedelse af marcipan:
Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet masse og læg den i en frysepose i køleskab natten over.

Dagen for servering:
Opsmøring, marcipanbånd og pyntning:

Start med at måle omkredsen samt højde på din kage. Udrul herefter marcipanen i et ekstra lag flormelis på bordpladen – båndet skal kunne nå hele vejen rundt om kagen. Sørg for, at marcipanen er til at flytte på under hele udrulningen. Renskær herefter båndet, mens det ligger på bordet, båndet skal være ca. 1 centimeter højere end kagen.
De marcipanrester du skærer fra, skal derefter igen rulles ud og det ønskede tal til kagens top, skæres heraf.

Pisk piskefløden til en let skum. Tag kagen ud af køleskabet og frigør den fra både kagering og kageplast. Nu skal kagen opsmøres af flødeskum – et tyndt lag på siderne og et lidt tykkere lag på toppen.

Drys nu lidt ekstra flormelis på det udrullede marcipanbånd og rul det herefter forsigtigt sammen til en snegl (ikke presse). Sæt herefter de sammenrullede marcipanbånd på kagens side og rul forsigtigt marcipanbåndet ud hele vejen rundt om kagen. Hvis der sidder lidt ekstra flormelis på ydersiden, kan dette blot børstes af.

Placer herefter marcipantallet i flødeskummet på midten af kagen – og nu kommer vi til det (ekstra) sjove. Pyntningen! Start med at placere mindre pynt rundt om marcipantallet. Bevæg dig derefter ud mod kagens kant. Det er svært at undgå helligdage helt, men hvis du ikke ønsker man kan se flødeskummet, kan man bruge krymmel, frysetørret bær, blomsterblade eller lignende småtterier til at udfylde disse huller til sidst.

Velbekomme!

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
0
Din Kurv