Det pusler under skabene. Køleskabsdøren knirker fælt og fra ovnen høres de dybeste suk. Cookie monstrene er på vej!

Sådan lyder starten på søde Sabines lækre opskrift på cookie monstre.

Endnu engang forkæler Sabine, som har bloggen  www.seasonswithsabine.com os men en lækker opskrift til hygge med børnene, nu hvor halloween er lige på trapperne.

De skønne cookie monstre er jo perfekte til den lille halloweenfest hjemme i stuerne og skulle I mangle lidt pynt, så har vi stadig et par seje ballonbuer tilbage… Tjek dem ud lige her.

Rigtig god fornøjelse.

Mange kærlige hilsner
Natasja og Tina

Cookie Monstre!

Det pusler under skabene. Køleskabsdøren knirker fælt og fra ovnen høres de dybeste suk. Cookie monstrene er på vej! Her får du en opskrift til 20 cookies.

Glædelig halloween!
Knus  Sabine

Sådan laver du 20 sjove cookies!

Det skal du bruge:

  • 300g hvidt sukker
  • 200g blødt smør
  • 2 spsk vaniljesukker
  • 2 æg
  • 350g mel
  • 1 tsk salt
  • 4 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • 3 forskellige pastafarver (de farver bedst!)
  • Monsterøjne fra denne opskrift

Sådan gør du:  

Rør det bløde smør og de to sukkertyper sammen indtil smørret bliver lyst og luftigt. Tilføj æggene, ét ad gangen. Vend nu resten af de tørre ingredienser i dejen, og del den op i tre lige store dele.

Hver del farves med pastafarve. Jeg brugte ½ tsk farve til hver, og valgte rosa, orange og grøn—for at få de rigtige halloween vibes!

Med to teskeer ’kugler’ du nu ca. 20 cookies ud af dejen, og sætter dem på køl i minimum 30 minutter.

Forvarm din ovn til 180 grader varmluft og belæg en bageplade med bagepapir. Sæt 6 cookie ’klatter’ på bagepladen, med rigeligt mellemrum. Lad dem bage 8-12 minutter, alt efter ovntype. Midten på dine cookiemonstre skal kun lige akkurat have sat sig, og ’kanten’ skal kun få meget lidt farve. Så er de klar!

Lad dine cookies køle i fem minutter, og dut så dine monsterøjne på dem. De lune cookies sørger for, at øjnene selv ’smelter fast’ og bliver siddende.

Vent i yderligere fem minutter og server dine cookiemonstre — til dine egne små cookiemonstre, og deres skræmmende venner og veninder!

God fornøjelse!

Pssst… Har du set vores helt nye juleunivers?

TJEK DET UD LIGE HER!

Din Kurv