Sådan imponerer du med super seje planetariske mini tåger.

Verdens sejeste underholdning til din rum fest.

Klik på billedet herover og læs mere om vores Space Party

Små grønne rumvæsner, sjov blævrende gele med øjne som kigger lige på dig, stjerner og fjerne galakser – mulighederne for masser af rum sjov er uendelige og behøver bestemt ikke koste en formue. De fleste børn er fra naturens hånd udstyret med en god fantasi og der skal som regel ikke så meget til, for at de lever sig ind i festens set up og tager med på eventyr i fantasien.

Man kan altså komme ret langt med fantasifuld tema pynt og sjov mad, men hvad skal man egentligt underholde poderne med til sådan et Space party?

Jaaa, hvad med at lade dem lave deres egen super seje, planetariske tåge i mini format – en såkaldt Nebula krukke. For hvad er sejere end at bringe sin egen interstellar sky med hjem, som minde om et fantastisk Space Party.

Det eneste du skal bruge er tomme syltetøjsglas med skruelåg, vat, vand og frugtfarve – så bliver det da ikke meget lettere!

Herunder kan du se hvordan man gør.

Rigtig god fornøjelse 🙂

1 Bland forskellige frugtfarver sammen med vand i små glas.

2 Fyld vat i bunden af et tomt syltetøjsglas og hæld væsken fra et af glassene ned i vattet.

3 Læg et nyt lag vat i krukken og sørg gerne for at vattet ligger ”skævt” op af glasset, så det ikke bare bliver flade ”lagkage” lag. – Du kan evt. tilføje glitter mellem hvert lag – det giver en ekstra god effekt.

 4 Tilføj en ny frugtfarver til vat laget og gentag processen indtil glasset er fuldt.

5 Skru låget godt fast og nyd synet af din helt egen, private mini Nebula tåge.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
0
Din Kurv