Søde Gitte står bag bloggen froekenfryd.dk hvor hun deler ideer og opskrifter til fester og højtider. Bloggen er et festligt og nostalgisk univers, hvor hendes skønne lille blå veteran campingvogn “frøkenen” er midtpunket når hun pynter op til fest.
Hvis man er på udkig efter ideer og opskrifter til den næste fest, så er det bestemt væd at kigge forbi hendes fine IG profil @froeken_fryd.

Gitte har været en tur i køkkenet og har bagt den lækreste Sankt Hans kage, som gerne vil dele opskriften på med jer. Så Gitte, take it away 😉

Mange kærlige hilsner
Natasja og Tina

Sankt Hans Kage

Endnu en hyggelig Sankt Hans aften nærmer sig, og jeg har været i køkkenet og lave mit bud på en lækker Sankt Hans kage. Det blev en cheesecake med oreo bund og toppet med en frisk havtorngelé – en virkelig lække kombi. Den orange gelé gør det sammen med orangestænger ud for et bål, som fyrer op under heksen, så hun kan flyve til Bloksbjerg 🙂

Opskriften får I lige herunder

God Sommer!
Knus  Gitte

Sådan laver du en lækker Sankt Hans kage

Det skal du bruge:

Oreo bund:
225 g oreos 75 g smør

Flødeostecreme:
2 blade husblas
400 g flødeost naturel 100 g flormelis
2 tsk vaniljesukker
2 spsk citronsaft
2,5 dl piskefløde

Havtorngelé:
200 g havtorn (kan købes frosne i Kvickly) 100 g sukker
2 dl vand
4 blade husblas

Pynt:
Orangestænger
Træspyd
Heks (Download skabelon lige her)

Sådan gør du:  

Oreo bund:

  1. Knus oreo kiksene grundigt.
  2. Smelt smørret i en gryde og rør de knuste kiks i.
  3. Sæt bagepapir fast i bunden af en springform og kom kageplast rundt i kanten. Du får detfineste resultat med kageplast, men kan sagtens lave det uden.
  4. Fordel blandingen i bunden af springformen og pres det let sammen.
  5. Sæt bunden på køl mens du laver flødeostecremen.

Flødeostecreme:

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand.
  2. Rør flødeost, flormelis, vaniljesukker, og citronsaft sammen.

page1image1588256

3. Pisk fløden til en let flødeskum og vend det sammen.
4. Knug husblassen fri for vand og smelt den over vandbad eller forsigtigt i mikroovnen.
5. Kom 3-4 spsk af flødeostecremen i husblassen og rør det godt sammen. Kom det tilbage i

skålen og vend det hele godt sammen.
6. Fordel flødeostecremen i springformen og sæt det på køl. Den skal sætte sig mindst et par

timer inden du kommer havtorngeléen på. Havtorngelé:

  1. Læg husblas i blød i koldt vand
  2. Bring havtorn, sukker og vand i kog og lad det koge ca. 10 min. Mos saften ud af havtorneneved hjælp af en ske.
  3. Kom blandingen gennem en sigte så du kun har saften tilbage.
  4. Lad det køle lidt af og kom husblassen direkte i og rør rundt til det er opløst.
  5. Når det er kølet af hældes det forsigtigt på kagen – hæld det evt. på bagsiden af en ske, såder ikke kommer en for kraftig stråle som laver en fordybning i kagen.
  6. Sæt kagen på køl til den har sat sig.
  7. Pynt tilsidst sankt hans kagen med heksen og lav et lille bål af orangestænger under.

Rigtig god Sankt Hans 🙂

Din Kurv